Gå til indhold
Velkommen til Squashlife - din squashspecialist!
Velkommen til Squashlife - din squashspecialist!

Nye lokaler hos Racketlife

Vi flytter i nye og bedre lokaler! 

Fredag d.17. november åbner vi i Racketlife vores nye fysiske forretning på Julius Thomsens Gade 7 på Frederiksberg. Vi holder stadig åbent i vores nuværende lokaler på H. C. Ørsteds Vej 39B, hvor vi frem til d. 30. december holder et outlet for padel og squash, hvor vi sælger ud af tidligere års modeller til yderst favorable priser.   

Der er kun 700 meter mellem de to forretninger, så du kan nemt nå forbi begge to. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du kan forvente af de to forretninger samt deres adresser og åbningstider.  

Racketlife på Julius Thomsens Gade/Åboulevard

Fredag d.17. november 2023 er første åbningsdag i vores nye lokaler. Her kan du se frem til et bredt udvalg i padel, tennis, badminton og squash, hvor du kan shoppe de nyeste bat, ketchere, sko, tasker, tøj, grips, bolde og meget mere. Vi har også et mindre udvalg i bordtennis og pickleball.

2 adresser til samme lokation

Da forretningen ligger på et hjørne, der forbinder Julius Thomsens Gade og Åboulevard, har lokationen 2 forskellige adresser:

Adresse 1: Julius Thomsens Gade 7, 1974 Frederiksberg C.

Adresse 2: Åboulevard 15, 1960 Frederiksberg C.

Uanset om du sætter GPS' til den ene eller anden adresse, lander du hos os.

Åbningstider i Racketlife

Fra fredag d.17. november holder Racketlife åbent. Undtagelsesvist åbner vi allerede kl.08.00 d.17. november, og vi holder åbent helt indtil kl.20.00, hvor der vil være masser af gode tilbud og lidt godt til ganen.

Fra d.18. november og frem er vores åbningstider i de nye lokaler de samme, som de altid har været:

Mandag-fredag: 10.00-17.30

Lørdag: 10.00-14.00

Søn- og helligdage: Lukket

Padellife/Squashlife på H. C. Ørsteds Vej

Vi holder fortsat åbent i vores hidtidige lokaler på H. C. Ørsteds Vej 39B, 1879 Frederiksberg C. Forretningen har åbent året ud, så sidste åbningsdag er d. 30. december 2023

På H. C. Ørsteds Vej holder vi et stort outlet, hvor vi sælger ud af tidligere års modeller i både padel og squash. Der vil være mulighed for at gøre en ekstra god handel, så leder du efter billigt udstyr til padel eller squash, skal du ikke tøve med at kigge forbi. 

Åbningstider på H. C. Ørsteds Vej

Fredag d.17.november holder forretningen på H. C. Ørsteds Vej åbent fra kl.10.00-13.00. 

Fra d.18. november og frem er vores åbningstider følgende:

Mandag-fredag: 09.00-16.00

Lørdag: Lukket

Søn- og helligdage: Lukket